Dækken til hund

En rigtig god idé for mange.

Indholdsfortegnelse:
– Tøj vs. Jakke
– Typer
– Historisk
– Til træning
– Gode råd til køb
— Formål
— Pasform
— Farve

Du skylder din hund at sætte dig ind i emnet, før du tager afstand hertil.

OBS: Det er IKKE alle hunde der har godt af et dækken, men følg lige med en gang, og se om ikke din hund kunne have gavn af et 😉

Normalt hos hest

Det har i rigtig mange år været normalt blandt hesteejere at give deres heste dækken på, men det er stadig et forholdsvist nyt fænomen inden for hundeverden.

De der tager afstand til at give hunde dækken på, har ikke sat sig ind i emnet.

Dækken er ikke en livsvigtig genstand at eje eller bruge, men i mange tilfælde giver det rigtig god mening at gøre brug af dem alligevel.

Tøj vs. Dækken

Det første jeg tager fat i når jeg møder modstand mod dækner er forskellen mellem “dækken” og “tøj” til hunde.

Som jeg husker det, så kom begge ting frem i butikkerne samtidig, men der er stor forskel på funktionen.

🧥 Dækken svarer til en jakke med en funktion for hundens velbehag: Beskyttelse mod elementerne

  • Regndækken (vandtæt)
  • Foret dækken (isolerer)
  • Køledækken (nedkøler)
  • Tørredækken (fjerner fugt fra hundens hud)

Disse dækner deler ofte udseende med hestedækner som man kender.

👗 Tøj svarer til det vi mennesker har inden under jakken, hvor design vægtes over funktion:

  • Hættetrøjer
  • Tylskørt
  • Udklædning

Ofte er disse beklædningsgenstande grund til underholdning.

🧶 og så er der mellemtingen (i ental)

– Sweater

Man kan få mange sweatre der holder hundene varme og som samtidig kommer i alverdens farver.

👘 Bonus: Silkedækken til at lægge pelsen korrekt under tørringsprocessen (mest for udstillingshunde)

Historie – hvorfor kom de til?

Traditionelt set var dækner i langt mindre grad nødvendige.

Vi skal ikke mange år tilbage før hundene boede udendørs, i løbegårde, bundet til hundehuse, i stalde osv. så hunden satte pels efter udendørslivet. En heldig hund kunne engang imellem findes i bryggerset hos familier.

Når man kigger på hvilke hundetyper der var flest af, faldt valget ofte på mindre kuldesensitive racer end i dag, og den gang blev hundene heller ikke lige så gamle, så efterspørgslen på et dækken til sin seniorhund var ikke særlig stor.

🕰️ Kigger vi på måden vi holder hund på i nutidens Danmark, så ser det noget anderledes ud end for 30 år siden.

I dag bor langt størstedelen af hunde indendørs, så temperaturforskellen fra stuen til gaden er markant størrer. Hundene lægger derfor ikke pels til i samme grad, som før de rykkede ind i vores stuer.

Hunderacerne der har fordel ved at bruge dækner er også blevet langt mere populære.

  • De små selskabsracer uden underuld
  • Hunderacer der stammer fra varmere lande
  • mm.

Og så bliver vores hunde altså bare ældre og med højere alder, har de også brug for mere hjælp til at holde varmen.

Hundetræning

👩‍🏫 Og så er der instruktørens vinkel.

Jeg opfodre ALTID mine kursister med unge- eller kuldeskær hunde til at give hunden et dækken på i forbindelse med træning.

En kold hund mister hurtigt motivationen for samarbejde

Til træning skal vores hunde ofte forholde sig roligt. Enten i form at stilstående øvelser som sit, dæk, stå, ro, pause, håndtering eller som ventetid mens hunden venter på at det er dens tur til; agility, apportering, søg, hoopers osv.

Når vi beder hunden om at forholde sig roligt, bliver den hurtigt kold, hvis temperaturen er lav eller hvis der er nedbør.

Det tager ikke mange sekunder at tage dæknet af, hvis man mener at det besværliggøre en øvelse, men når øvelsen er ovre, skal man give hunden sit dækken på igen.

Jeg opfodre altid mine kursister til at starte træningen med dæknet på, for så kan de altid tage det af senere, hvis det viser sig at hunden ikke behøver det.

Har man først en kold hund, så kan den ikke nå at blive varm ved at man smider et dækken på undervejs i undervisningen.

Brug dine penge rigtigt

Markedet inden for hundedækner er stort.

De kommer i mange former, farver og funktioner. Det kan derfor godt virke overvældende at begive sig ud i et køb.

Her kommer nogle gode råd til køb af dækken:

1. Overvej formål:

Skal det varme, skal det køle, skal det holde nedbør ude?

  • Der findes kombidækner der kan flere ting på én gang
  • Man kan også få dækner med vandtæt yderlag der kan tages af

🧻 Tørredækken: Fungerer ved at dæknets materiale suger fugt fra hunden og transportere denne væk.

❄️ Køledækken: Fungerer ved at nedkøle hunden ved at indeholde vand eller ved at reflektere solen med en reflekterende overflade

👘: Silkedækken: Hjælper med at lægge pelsen pænt glat i tørringsprocessen (mest for udstillingshunde)

2. Pasform

Det er vigtigt at dæknet sidder korrekt.

Dårlig pasform kan give ømme hunde og forhindre naturlige bevægelser.

  • Skulderfrihed: Hunden skal kunne strække forbenene frem, når de går, uden at blive forhindret eller at dæknet skubbes op i halsen.
  • Mellem forbenene: Der skal være plads til hundens bryst. Nogle dækner skal ikke mellem forbenene, de er gode til hunde med smalt bryst. Andre hunde som f.eks. bulldogs har godt af et bredt stykke dækken mellem forbenene
  • Længde: Skal hunden være passiv, må dæknet gerne være langt, men skal hunden være aktiv eller luftes iført sit dækken er det en god tommelfingerregel at sigte efter at dæknet stopper lige ved haleroden (hvor halen sidder fast på kroppen. Hvis dæknet slutter ved lænden mister hunden meget varme.
  • Lår: Sørg for at dæknet falder ned over hundens lår eller alternativt kan holdes ind til låret med indbyggede elastikker. Flagrende lårflapper er generende.
  • Mave: særligt hanhundeejere skal være opmærksomme på om hunden kan tisse frit uden at ramme dæknet under maven. Tæveejere kan med fordel have et dækken der dækker en større del af maven

3. Farve (jagt):

– Hunde og de fleste vildtarter er rød/grøn farveblinde, så har man sin seniorhund med på jagt, er det en fordel at vælge dækken i de traditionelle jagtfarver for at hunden ikke skiller sig ud af omgivelserne (rød, grøn, brun, orange).

Jeg håber at du er blevet klogere på emnet af dækken og vil være med til at sprede ordet.

Har du nogle spørgsmål er du som altid velkommen til at skrive til totiltraning@gmail.com

Ressourceforsvar hos hvalp

Ressourceforsvar er et begreb man bruger til at beskrive hunde der forsøger at forsvare deres ressource(r) f.eks. gnaveting, mad, legetøj eller andre genstande.

Hundes ressourceforsvar kommer i forskellige niveauer, og kan godt variere i styrke afhængigt af hvilken situation man er i og afhængigt af hundens alder.

Det er dog vigtigt at man altid tager ressourceforsvar alvorligt.

Naturlig adfærd

Hunde har ressourceforsvar som stammer fra tidliere trin i hundens udvikling fra ulv til hund. Ulvene skulle beskytte deres ressourcer for at sikre sig overlevelse. Selvom vi mennesker godt ved at der er mere mad tilgængeligt, ville vi da også synes at det var super træls, hvis der kom nogen og stjal vores mad mens vi var ved at spise.

Det er vigtigt at huske på at ressourceforsvar er helt naturligt adfærd og at det derfor ikke er noget man kan straffe hunden ud af. Hvis man straffer hunden for at udvise ressourceforsvar, så risikerer man enten at det bliver værre eller at hunden pludselig (ud af det blå) reagere meget voldsomt, for nu kan den ikke rumme situationen mere efter at have undertrygt sin naturlige reaktion over en længere tid.

Minimer ressourceforsvar gennem træning

Vi kan dog godt mindske styrken af hundes ressourceforsvar ved at træne målrettet med problemstillingen.

Jo tidligere i hundens liv vi begynder træningen, jo nemmere er det at få gode resultater.

Jeg har selv erfaring med at minimere ressourceforsvar hos min Clumber Spaniel, Marshmallow. Da vi fik Mellow hjem som 8 ugers skulle vi klippe hendes negle, så jeg fik min kæreste til at holde en gnavestang som hun kunne gumle i imens. Men da jeg greb om hendes pote, troede hun at vi ville tage gnavestangen fra hende og hun endte med at bide min kæreste i fingeren. Han blev slf. vildt forskrækket over at blive bidt, men holdte heldigvis igen med at reagere som de fleste kommer til, -skæld ud.

Skælder man hunden ud for at have ressourceforsvar risikere man at hunden reagere voldsommere næste gang eller hvis man er heldig, reagere på samme måde næste gang. Hunden udviser ikke ressourceforsvar som en bevist handling. Det er en reaktion, ligesom hvis vi mennesker bliver forskrækkede og slår fra os.

Sæt hunden op til succes

Når vi skal minimere ressourceforsvar gennem træning, skal vi sørge for at vi sætter hunden op til succes, ved at skabe trygge rammer for træningen.

Placer dig et roligt sted uden nogle forstyrrelser, f.eks. på gulvet i bryggerset.

Hav følgende klar:
– En super kedelig gnavestang der holder i noget tid
– En lækker, men kortvarig gnavestang (fra 3. session)
– Mega lækre godbidder, f.eks. frikadellestykker, kyllingepølse (indeholder mindre salt), laks osv.

Træningen trin for trin

Første session:

  1. Giv hunden den kedelige gnavestang og lad hunden tygge i den
  2. Sæt dig på gulvet i så stor afstand at hunden er ligeglad med dig (undgå at hunden stirre på dig eller stivner i kroppen, ser du disse tegn, sidder du for tæt på)
  3. Mens hunden spiser gnavestangen kaster du roligt en lækker godbid helt hen til hundens mund (hold fingrene væk) – Så lærer hunden at dit nærvær i forbindelse med gnavestangen=positivt
  4. Forsæt 2-4 min. med stille og roligt at kaste nye godbidder.
  5. Slut af med at forlade hunden med sit gnaveben

Anden session

  1. Giv hunden den kedelige gnavestang og lad hunden tygge i den
  2. Sæt dig på gulvet i så stor afstand at hunden er ligeglad med dig (undgå at hunden stirre på dig eller stivner i kroppen, ser du disse tegn, sidder du for tæt på)
  3. Mens hunden spiser gnavestangen kaster du roligt en lækker godbid helt hen til hundens mund (hold fingrene væk)
  4. Ryk lidt tættere på og kast en ny godbid. Observer hundens kropssprog.
    – Stivner hunden eller stirre den på dig, knurre eller lignende, så ryk længere væk igen.
    – Er hunden ok med at du er kommet tættere på, kan du efter et par godbidder rykke tættere på.
  5. Forsæt 2-4 min. med stille og roligt at kaste nye godbidder og rykke tættere på. OBS: rør aldrig ved hunden.
  6. Slut af med at forlade hunden med sit gnaveben

Forsæt med at gentage 2. session en ny dag indtil du er nået så langt i din træning at du kan sidde inden for røreafstand og kaste godbidder uden at røre hunden

Tredje session

  1. Giv hunden den kedelige gnavestang og lad hunden tygge i den
  2. Sæt dig på gulvet i røreafstand uden at røre hunden
  3. Mens hunden spiser gnavestangen kaster du en lækker godbid lidt forbi hunden, så hunden skal forlade sin gnavestang for at nå den (det er ok hvis hunden tager gnavestangen med for at hente godbidden)
  4. Forsøg at kaste godbidden så langt væk, så du potentielt ville kunne nå at tage gnavestangen, men lad være med at røre gnavestangen
  5. Forsæt 2-4 min. med stille og roligt at kaste nye godbidder
  6. Slut af med at kaste den lækre gnavestang så langt væk at du kan afslutte ved at tage den kedelige gnavestang – Så lærer hunden at den får noget lækkert ved at miste noget kedeligt

Fjerde session

  1. Giv hunden den kedelige gnavestang og lad hunden tygge i den
  2. Sæt dig på gulvet i røreafstand uden at røre hunden
  3. Mens hunden spiser gnavestangen kaster du en lækker godbid forbi hunden, så hunden skal forlade sin gnavestang for at nå den.
  4. Når hunden går væk fra at tage godbidden tager du den kedelige gnavestang. Når hunden vender tilbage efter at have spist godbidden, giver du gnavestangen tilbage. – Hunden lærer at det er ok at vi tager gnavestangen. Hunden får den nemlig tilbage igen
  5. Gentag 2-4 min.
  6. Slut af med at kaste den lækre gnavestang så langt væk at du kan afslutte ved at tage den kedelige gnavestang

Afslutning

Når du er nået hertil i din træning, skal du begynde at overføre træningen til den virkelige verden.

  • Forsøg at lave samme øvelse i et nyt rum
  • Forsøg at lave øvelsen med et stykke legetøj
  • Forsøg at lave øveslen med en skål foder
  • Forsøg at lade en anden voksen lave øvelsen

HUSK: Hunden skal altid tilbydes noget af højere værdi end det den skal give slip på, så længe man stadig ser fremskridt i træningen.

Gode regler for at minimere udfordringer med ressourceforsvar

Forsøg at minimere antalet af ressourceforsvarssituationerne ved at:

  1. Forebyg ved f.eks. at lukke hunden væk i spisesituationer eller hvalpesikre hjemmet, så den ikke kan få fat i ting den ikke må få.
  2. Give hunden god plads, når den har noget den har trang til at forsvare.
  3. Ved at være super selektiv i, hvad du vil tage fra din hund: Vurder den enkelte genstand;
    1. Er det farligt at hunden spiser den?
    2. Kan jeg undvære den?
    – Hvis du kan svare ja til ovenstående, så lad være med at forsøge at tage det fra hunden. Eksempler: papir, tom toiletrulle, en lort, gavepapir, avis, papkasse, noget mad vi tabte fra bordet osv.

Ved at mindske antallet af situationer der fremprovokere ressourceforsvar, kan vi sænke hundens samlede stressniveau. Hunde med forhøjet stressniveau udviser ofte mere ressourceforsvar end hunde med lavere stressniveau.

Har du nogle spørgsmål til denne artikel er du velkommen til at skrive til Louise Støy på totiltraning@gmail.com

Hund i varmen

Vind og vejr påvirker hunde i forskellig grad, afhængig af type, race, alder, form mm. Fælles for alle er dog at vi som hundeejere har et ansvar for at sikre vores hundes velbefindende.

Forskellige vejrforhold påvirker vores hunde i forskellig grad. Varme kan overophede hundene, kulden kan underafkøle, torden kan skræmme osv.

Det er altid os, som hundeejere der er ansvarlige for at vores hunde har det godt.

Varme dage
Når hundene sveder, kan det være svært for dem at komme af med varmen, men vi kan hjælpe dem på flere måder:

  1. Undgå at hunden er i dirkte sol
  2. Sørg for at hunden altid har adgang til frisk vand
  3. Hold øje med hundens vandindtag i løbet af dagen
  4. Giv hunden mulighed for skygge og god udluftning

Er hunden blevet for varm, skal man yde førstehjælp
– Læs mere om hedeslag hos hunde på Netdyredoktor HER

Gode råd

  • Opblød hundens normale foder i vand, for at hjælpe til ekstra væske
  • Undgå træning i varmen
  • Gå turene tidligt om morgenen og sent om aftenen, når temperaturene er lave
    • Mærk temperaturen på fortov, veje og stier ved at trykke en flad hånd mod underlaget og hold den der i 10 sekunder
  • Tilbyd godbidder i vand (OBS. husk at trække godbidderne fra i foderet)
  • Hold hunden slank hele året (overvægtige hunde har sværere ved at regulere varmen
  • Hunde udskiller varmen gennem poter, tunge og ørekanalen
    • Tilbyd et soppebasin til at køle hunden ned i – poter
    • Tilbyd godbidder i vand (OBS. husk at trække godbidderne fra i foderet) – tunge
    • Hold øregangen fri fra pels, klip evt. hårene af på indersiden ved hunde med hængeører – ørekanalen
  • Hav en kølemåtte læggende fremme, som hunden frit kan benytte
    • Hunden skal altid have mulighed for at forlade kølemåtten, så undgå at lægge den, så den fylder hele bunden af et bur
    • Mange hunde skal lære at bruge kølemåtten, da det føles underligt at underlaget bliver koldt, mens man lægger på det. Dette kan trænes ved at man øver “dæk” på kølemåtten

Pas på

Undgå at gennembløde hunden, da dette gør at hunden har svært ved at komme af med varmen

  • Hvis din hund bader, så hjælp den til at blive tør efterfølgende

Vær opmærksom på at det første vand i haveslangen kan være meget varm, hvis slangen har lægget fremme inden den blev tændt