Hoopers

Hundens alder: fra 6 måneder
Antal hunde: Maks. 6 hunde pr. hold
Instruktør: Louise Støy
Vaccination: Hundene skal være vaccinerede og følge vaccinationsprogrammet svarende til deres alder
Forsikring: Hunde skal som minimum have den lovpligtige ansvarsforsikring

Hoopers er en skånsom sportsgren for både hunde og hundeførere. I sportsgrenen skal hunden løbe igennem en forhindringsbane på tid med færrest fejl. Hundeføreren er begrænset til et mindre område på banen.

Hoopersbaner består af:
– Hoops
– Tønder
– Tunnel
– Stakit
– Måtte

Begynderhunde i Hoopers

Jeg afholder kurser for den helt nye hoopers udøver. Dette kursus henvender sig til hunde, uden tidligere erfaring med hoopers. Jeg kan tilbyde kurset både til hundeførere med træningserfaring samt nye hundeførere. Hundene skal være minimum 8 måneder og leve op til følgende krav:
– Hunden skal kunne blive i sit/dæk/stå, mens fører går 4 meter væk
– Hunden skal kunne komme når fører kalder (krav frafalder, hvis kurset afholdes i en mindre indhegning).

Forventninger til resultater efter endt kursus
Hvilke resultater man kan forvente efter et hoopers begynderkursus afhænger i høj grad af den enkelte hund. Langt de fleste hunde når som minimum til trin 2 fra nedenstående liste. Træningsvandte hunde og fører når typisk til trin 4. For at nå trin 5, kræver det at hunden har mere erfaring med hoopersbegynder, typisk til et holdforløb.

Om Hoopers begynder
Gennem min tid som instruktør, har jeg erfaret at langt de fleste hunde går igennem nogle helt bestemte trin i deres vej fra introduktion til første hoop og frem til de løber konkurrencebaner.

  1. Først skal hunden lære værdien i at forcere en forhindring – Dette gøres ved at belønne hunden for initiativ med forhindringerne
  2. Dernæst skal forhindringerne sættes sammen til mindre sektioner bestående af 3-5 forhindringer
  3. Herefter øges afstande mellem både hund og fører, og mellem forhidringerne.
  4. I næste fase har hundene forstået idéen og begynder derfor at sætte vældigt meget fart på, og ender ofte med at løbe udenom flere af forhindringerne, så de ikke kan styre deres motorik rundt på banen
  5. Her vælger flere hundeførere at stoppe, da de fejlagtigt tror at deres hund ikke længere kan lide hoopers, fordi hunden bliver langsommere. Det jeg oplever i denne fase, er at hundene faktisk øver sig i at tilpasse deres tempo til banens design.
  6. Den sidste fase er når hunden synes at det er skide sjovt at løbe hoopers, hunden tilpasser farten til banens design, afstandene mellem forhindringerne er på plads, og afstanden til føreren er også i mål for den hele bane
  7. Her fra kan man udvide sværhedsgraden og dermed rykke fokus fra indlæring af hoopers, til div. handlingsteknikker og sværhedsgrader.

Hoopers forsætter

Når hunden har fået en forståelse for forhindringerne og afstandene mellem forhindringer samt hund og fører er oppe på 2-7 meter (afhængig af hundens fart) bliver fokus flyttet fra hund til fører.

I hoopers skal hundeførern fjerndirigere hunden rundt på en forudbestemt bane