Hvalpens fundament

Hundens alder: fra 8 uger til 6 måneder
Antal hunde: Maks. 6 hvalpe pr. hold
Instruktør: Louise Støy eller Maiken Møller
Vaccination: Hvalpe skal være vaccinerede og følge vaccinationsprogrammet svarende til deres alder
Forsikring: Hvalpe skal som minimum have den lovpligtige ansvarsforsikring

Holdbeskrivelse:

>> Vi træner indendørs i ridehal med sandbund i tilfælde af nedbør eller kraftig blæst og i november, december samt januar <<

Det er en stor forandring for den unge hvalp at flytte hjem til sin nye
familie. Hele dens hverdag – mor, søskende, opdrætter og omgivelser –
er pludselig helt anderledes.
Hvalpen skal nu lære sin nye familie at kende, og uanset om familien
består af en enkelt person, eller om der er flere mennesker og andre
dyr, er det altid en stor omvæltning.

Til hvalpens fundament-holdtræning handler det først og fremmest om at
bygge et godt fundament for fremtidigt samarbejde. Dette gøres
igennem samarbejdsøvelser, hvor KLIK-konceptet (Kontakt, Leg, Initiativ
og Kontrol) er i fokus.

Eksempler på øvelser på holdet:
– Impulskontrol (vælg fristelser fra, vælg fører til)
– Indkaldsforstærkende øvelser (hunden skal tage det rette valg)
– Blivende positioner (sit/dæk/stå)
– Belønningsstategier (godbidder, legetøj, socialbelønning m.m.)
– Gå pænt i snor (fri ved fod, ikke-trække)

Tilmelding